Håndboldens Diversitet #3: Anne Cecilie la Cour og jagten på en ny identitet efter karrierestop
Podcast: En flot karriere med to danske mesterskaber og deltagelse ved to slutrunder med landsholdet, er nu fortid for Anne Cecilie la Cour. Mediano Håndbold har mødt hende til en snak om karrieren og den jagt på at finde ud af “hvem er jeg nu?” som hun nu har sat ind.
Hele mit liv er vendt på hovedet. Hvem er jeg nu? Hele mit liv har jeg været håndboldspilleren. Alt har handlet om håndbold, og håndbold har styret mit liv. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er klar til at komme igang med et nyt liv. Men det er skræmmende. Jeg har manden i mit liv og to dejlige piger, dog føler jeg at jeg skal starte forfra nu. Finde ud af hvem jeg er og hvad jeg vil. Jeg troede det ville være nemmere, men sandheden er at jeg nok står lidt i en identitetskrise. Godt nok smiler jeg på billedet, men lige nu er mit humør som en yoyo.
Sådan skrev Anne Cecilie la Cour på sin Instagram-profil den 25. juli.
Nu venter et helt andet liv. Et liv hvor håndboldkarrieren ikke længere er styrende for tilværelsen, men til gengæld er noget AC, som hun kaldes til daglig, kan reflektere over og bruge i hendes nye liv.
Vi har taget en snak med hende om højde- og lavpunkter i karrieren, det nylige karrierestop, det nye liv, om at blive gravid mens håndboldkarrieren kører derudaf og hvordan det har været at balancere identiteten som mor og som håndboldspiller i de senere år - og en hel masse andet.
Du kan høre udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Getty Images