Bossword: Christian Hjermind kæmper igen for KIF Kolding
Podcast: På banen var Christian Hjermind med, da KIF Kolding hentede det ene trofæ efter det andet hjem til det store pokalskab i Kolding. Nu kæmper han igen som direktør for en klub, der efter mange turbulente år er i gang med at kæmpe sig tilbage til toppen af dansk håndbold.
AF THOMAS LADEGAARD
“Vi skal op og spille om medaljerne igen.”
Visionen for KIF Kolding er klar. Men det er samtidig et stort genopbygningarbejde, som Christian Hjermind har taget fat på i Sydbank Arena. Ved hans tiltrædelse i december 2020 talte Hjermind om en horisont på tre til fem år. Den er nu ændret til et perspektiv på to til fire år.
Dette første år ser Hjermind som et “genetableringsår”. Det handler om at genetablere det økonomiske fundament i en klub, der i mange år har været præget af økonomisk uro. Men det handler også at genetablere tilliden til fremtiden for KIF Kolding efter nogle svære år.
Christian vil ikke ses som “en fantast”. Troværdighed er derfor et nøgleord for Kolding-direktøren.
“Vi skal have fast grund under fødderne. Så skal vi finde fodfæste. Og endelig skal vi sætte af.”
Hjermind ser sig selv som en “kommerciel foreningsmand”. Og det er med det udgangspunkt han nu ser frem til sin første fulde sæson i KIF Kolding. En sæson hvor klubben befinder sig i et stort midterfelt i en tæt HTH-liga.
Vi mødte Christian Hjermind en tirsdag i august i Sydbank Arena. Til en samtale om den forestående sæson. Om det der gør KIF Kolding til noget specielt. Om historien. Men også om Hjermind selv, hans karriere på og udenfor banen og om passionen for håndbold.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.