RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Jagten på sandheder #3: Håndbolden i vores kultur med Henrik Møllgaard, Peter Bredsdorff-Larsen og Asker Hedegaard Boye

Jagten på sandheder #3: Håndbolden i vores kultur med Henrik Møllgaard, Peter Bredsdorff-Larsen og Asker Hedegaard Boye

Podcast: Håndbold er blevet en markør i den kulturpolitiske debat og indtager på flere måder en særlig stilling i det kulturelle landskab i Danmark. Sammen med Henrik Møllgaard og Peter Bredsdorff inviterede vi Weekendavisens Asker Hedegaard Boye med ind til en jagt på sandheden om håndbolden som kulturpolitisk fænomen.

AF THOMAS LADEGAARD

Hver måned har vi Henrik Møllgaard og Peter Bredsdorff-Larsen med os i jagten på sandheder i håndboldens verden.

I denne måneds udgave havde vi for første gang en ekstern gæst med i skikkelse af Asker Hedegaard Boye. Han er idéhistoriker, kritiker og journalist på Weekendavisen. Asker Hedegaard Boye har skrevet flere bøger om sport og fodbold. Ikke mindst den meget roste ”Spillets forvandling – europæisk fodbold i 30 år” fra 2019.

Vi indledte med en fortsat undren over fænomener i håndboldens verden. Særligt hvad Asker Hedegaard Boye undrer sig over ved håndbolden. Men hovedemnet i udsendelsen var håndbold som kulturelt og kulturpolitisk fænomen.

Engang var håndbolden en aktivitet for de højpandede i de store byer. Det blev spillet på gymnasierne, Klaus Rifbjerg digtede om gummiskoenes lyd hen over gulvet, og håndbolden var befolket af tænkende akademikere. Sådan er det ikke længere. Nu er håndbolden blev synonymt med en lavkultur, den kulturelle overklasse kan se ned på og foragte. Og som kan bruges som en figur i den politiske debat.

”Der er lige så meget kultur i en håndboldhal, som der er i et teater”, har det lydt fra Socialdemokraterne i forskellige sammenhæng. Henrik Dahl fra Liberal Alliance havde i 2018 sin egen sociologiske analyse ”Det borgerlige Danmark er der, hvor man går op i håndbold”. Og for nylig hed det i en analyse fra Svend Brinkmann: "Kampen om “de almindelige danskere” risikerer at blive identitetspolitik for makrelmadder og håndbold".

Hvad handler det om? Hvorfor er håndbold blevet en kulturpolitisk figur? Og hvad skyldes det?

Endelig vendte vi på ny det danske landshold frem mod VM. Hvad er egentlig vores forventninger til det danske herrelandshold? Og hvordan ser vi på dem udefra?

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Mediano.

EM 2022 Special #3: Den store optakt til EM med Martin Albertsen og Kasper Andersen

EM 2022 Special #3: Den store optakt til EM med Martin Albertsen og Kasper Andersen

Trænerportræt: Ole Bitsch om et klart og anerkendende lederskab i udviklingen af fremtidens topspillere

Trænerportræt: Ole Bitsch om et klart og anerkendende lederskab i udviklingen af fremtidens topspillere