Den store sæsonafslutning 2021 for kvinder - med Martin Albertsen og Kasper Andersen
Podcast: Det er tid at gøre status efter en intens sæson på kvindesiden. En sæson i Coronaens tegn, hvor Odense tog ‘the double’, Vipers tog Champions League, og vi for alvor genvandt troen på kvindelandsholdet. Vi talte det hele igennem med Martin Albertsen og Kasper Andersen.
AF THOMAS LADEGAARD OG JOHAN STRANGE
“En duft af sovs”. Sådan blev vi enige om at kalde udsendelsen, hvor vi vendte den forgangne sæson med vores eksperter Kasper Andersen og Martin Albertsen.
En sæson hvor Odense Håndbold virkelig tog et stort skridt med to titler. Og endelig kunne lukke munden på alle kritikere - inklusive vores egne kritiske røster på Mediano Håndbold. Også en sæson med et uhyre spændende medaljespil, fremragende håndbold og store trænerpræstationer.
Vi kårer IKKE årets spiller og årets træner. Det lader vi andre om. I stedet fik vi undervejs talt om bl.a. “Årets solstråle” og “Årets MUP - Most Underrated Player”.
Og så vender vi endelig det danske landshold, og det som er på vej. Ifølge Martin Albertsen har dansk kvindehåndbold lige nu “Europas største talentmasse”. Hvad har været de vigtigste læringspointer fra sæsonen? Hvilke tendenser er på færde? Og hvad kan vi glæde os til allerede fra denne sommer i Tokyo?
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Odense Håndbold og Randers HK