VM special #9: Den store VM-opsamling med Kasper Andersen og Martin Albertsen
Podcast: Årets julekalender for håndboldfolket er slut. Vi skulle grueligt meget igennem. Men det endte godt til sidst med den første medalje til Danmark i otte år. Et løfterigt VM for Danmark er forbi. Det er tid at gøre status sammen med vores eksperter Kasper Andersen og Martin Albertsen.
AF THOMAS LADEGAARD
Det blev en historisk weekend. De danske kvinder var på podiet til en slutrunde for første gang siden 2013. Lige efter en finale, hvor Norge var nede med seks mål - men lykkedes med at vinde anden halvleg med hele 17-6.
Vi vender hele turneringen. Taler om semifinaler, finale og bronzekampen. Gør en status om det danske hold og fremtiden. Og så kårer vi også vores All Star hold for turneringen.
Vi sad på en Omikron-sikker virtuel forbindelse med en smule dårlig lyd. Der var til gengæld mange ord og meget på hjerte efter slutrunden. Så skal du pejle lidt i udsendelsen, er tidskoderne for de tre overordnede temaer her:
10:00 Finalen mellem Frankrig og Norge
30:00 De danske bronzemedaljer, semifinalen mod Frankrig og bronzekampen mod Spanien
51:00 All Star hold - vi giver tre bud på et All Star hold.
Det her er den store opsamling efter VM i Spanien med Martin og Kasper!
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Håndbolddamerne og Getty Images