Den store sæsonafslutning 2021 for herrer - med Jesper Fredin og Sonni Larsen
Podcast: Det har været en helt utrolig sæson på herresiden. Danmark er nu dobbelte verdensmestre, Aalborg nåede finalen i Champions League, og medaljespillet blev både spændende og velspillet. Vi talte jubelsæsonen igennem med Jesper Fredin og Sonni Larsen.
AF THOMAS LADEGAARD
Vores vært Thomas Ladegaard prøvede at bringe 1950 og 1994 i spil. Men det var skønne spildte kræfter. Sæsonen 2020/21 har været den største sæson i dansk herrehåndsbolds historie. Her er blot nogle af sæsonens højdepunkter:
Danmark er nu dobbelte verdensmestre
Danmark er forsvarende olympiske mestre
Vi fik en super intens afslutning på grundspillet, der kom helt ned til sidste sekund
Vi fik et tæt og spændende medaljespil, hvor både guld- og bronzeopgør gik i tre kampe
Vi sluttede af med et eksplosivt pokal Final 4 i Boxen i Herning
Aalborg var det første danske hold i Champions League finalen siden 1976
Champions League Final 4 havde adskillige danske deltagere - og vindere (i Kiel + Barcelona)
EHF European League Final 4 havde også deltagelse af mange danskere - og et GOG-hold meget tæt på.
Der er danske spillere med afgørende roller i afgørelsen af mesterskabet i Bundesligaen i weekenden
…. og meget mere på vej lige forude i form af OL, yderligere oprustning i ligaen, Aron Pálmarsson og Mikkel Hansen på vej osv.
Der var med andre ord meget at vende for vores eksperter Jesper Fredin og Sonni Larsen. Men vi kom omkring det meste, fik talt om OL, årets trænere, årets mest undervurderede spillere og de store højdepunkter.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Getty Images