Håndbold i Coronaens tid: Klubbernes økonomi set fra direktørstolen
Podcast: Den professionelle håndbold i Danmark er udfordret her i Coronaens tid. Vi har mødt to nuværende og en tidligere direktør fra de danske ligaklubber og spurgt dem til status lige nu i de danske ligaklubber. I udsendelsen bliver vi klogere på, hvordan en ligaklubs økonomi egentlig hænger sammen. Og hvordan man som håndbolddirektør lige nu arbejder med at få økonomien og den kommende sæson til at hænge sammen.
AF THOMAS LADEGAARD
"Jeg er ikke sikker på, at billedet er så dystert, som det måske så ud for fjorten dage siden." Jesper Schou, direktør i Bjerringbro-Silkeborg.
I denne udsendelse får vi et sjældent indblik i de danske ligaklubbers økonomi, og hvordan den øjeblikkelige situation ser ud set fra direktørstolen i de danske ligaklubber. I udsendelsen kan du møde:
Jesper Schou, direktør i Bjerringbro-Silkeborg
Lars Peter Hermansen, adm. direktør Odense Håndbold
Janni Møller Thomsen, særlig medvært for Mediano Håndbold, tidligere direktør i København Håndbold
Det er tre personer med indsigt i den profesionelle håndboldøkonomi. Og det er også tre personer, der har et ganske optimistisk syn på situationen lige nu.
Undervejs fik vi et helt aktuelt billede på, hvordan det går i klubberne - og specifikt for Bjerringbro-Silkeborg og Odense Håndbold.
Blandt de emner, der debatteres i udsendelsen er:
Appelsagen før mødet i i DHF's repræsentantskab den 25. maj
Situationen i klubberne lige nu
Det kommercielle - hvordan klubbernes økonomi er skruet sammen
Spillerne, spillertruppen og lønningerne
Den nye sæson
Udsendelsen er optaget inden mødet i DHF's repræsentantskab den 25. maj - men efter at de tre klubber besluttede at sende sagen videre til appelinstansen i Danmarks Idrætsforbund.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images.