RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Håndbold i Coronaens tid: Lab med Troels Banggaard om den mentale omstilling i Corona-tiden

Håndbold i Coronaens tid: Lab med Troels Banggaard om den mentale omstilling i Corona-tiden

Podcast: Siden nedlukningen af Danmark har Troels Banggaard fortsat sit virke som head of performance i FCK og som rådgiver for håndboldspillere, fodboldspillere og erhvervsledere. Han giver her Medianos lyttere en unik indsigt i, hvad vi kan bruge denne særlige Corona-krise til.

AF THOMAS LADEGAARD

"Der er et vildt potentiale i den mentale udvikling lige nu."

Sidst Troels Banggaard var med i Mediano Håndbold handlede det om brugen af personprofiler. Her i Coronaens tid har han arbejdet med både fodbold- og håndboldspillere i forhold til den mentale omstilling i denne periode.

Han har oplevet nogle gennemgående udfordringer. Men han har også kunnet registrere en række unikke muligheder for udvikling frem mod en genåbning.

Winston Churchill sagde en gang, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde.

Det er ikke meget godt at sige om epidemien. Men Troels Banggard har oplevet, at mange ubevidst lærer en masse om dem selv i denne tid. Den læring kan bruges direkte i deres idræt når hverdagen vender tilbage.

GettyImages-1217134994.jpg

I denne samtale med Mediano Håndbold fortæller Troels Banggaard om tre faser, man kan bruge som en ramme for sin udvikling i denne krise:

  1. Accept

  2. Strategi

  3. Fastholdelse

Hør om de tre faser i samtalen. Og hør Banggaards klare opfordring til både spillere og trænere om at turde at være en smule sårbare og få brugt denne særlige situation til at blive stærkere.

Der er også et par gode råd til de trænere, der ikke lige har en mentaltræner eller lignende ressourcer at trække på. Mange har sendt træningsprogrammer ud for den fysiske træning. Men det er nok få, der har givet deres spillere øvelser på det mentale plan. I udsendelsen er en idé til en øvelse, man kan sende ud.

GettyImages-682652932.jpg

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images og Troels Banggaard.

SparKron bottom.png
Trænerportræt: Jan Leslie på russisk eventyr i storsatsende CSKA Moskva

Trænerportræt: Jan Leslie på russisk eventyr i storsatsende CSKA Moskva

Håndbold i Coronaens tid: Ann Grete Nørgaard og mulige 10 kampe på 22 dage

Håndbold i Coronaens tid: Ann Grete Nørgaard og mulige 10 kampe på 22 dage