Landstrænerportræt: Nikolaj Jacobsen på jagt efter de fem procent der skal sikre Danmark nye triumfer
Podcast: Han har ikke givet mange interviews siden EM i januar, fordi han ikke ville lyde som en dårlig undskyldning. Men nu taler landstræner Nikolaj Jacobsen med Mediano Håndbold om EM, om at være landstræner, om kritik, medierne og udsigterne til at forsvare OL- og VM-guldet i den kommende sæson.
AF THOMAS LADEGAARD
"Jeg havde ikke noget at sige. Alt det jeg kunne være kommet med, ville bare været blev udlagt som en dårlig undskyldning."
Landstræner Nikolaj Jacobsen har med vilje holdt sig lidt fra mediernes søgelys efter EM. Efter den fejlslagne turnering i Malmö har landstræneren evalueret indgående på slutrunden og de to tætte kampe mod Island og Ungarn.
“Vi er ikke blevet dårligere”, er Nikolaj Jacobsens klare konstatering. Men han giver ikke meget for en kritik efter EM, som han i store træk ser om usaglig og uberettiget. “Jeg er slet ikke så kritisk, som mange andre har været. Jeg synes det var utroligt så meget, man kunne få ud af to reelle kampe, hvor vi taber med et mål i den ene kamp og spiller uafgjort i den anden.”
I samtalen fortæller Nikolaj Jacobsen om hans forcer som landstræner, om at gå fra spiller til træner og om samarbejdet med assistentlandstræner Henrik Kronborg.
For Nikolaj Jacobsen er tiden for de store dynastier i herrehåndbolden forbi. Tiden hvor Frankrig løb med det hele. Lige nu er der en 7-8 hold, der kan gå hele vejen. Og en verdenstop hvor nationer som Portugal og Egypten kommer til at blande sig i medaljestriden. Det bliver derfor en stor opgave for landstræneren og hans danske landshold at genvinde VM- og OL-guldet i den kommende sæson.
I samtalen kommer vi også omkring hans job som landstræner for Lykkeliga og som en del af af trænerteamet for GOG’s U19 piger og U11 drenge. Nogle jobs der giver ham stor glæde og energi.
Hør hele udsendelsen her.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images.