Kommentar: Vores redaktør Thomas Ladegaard befandt sig pludselig i det rørstrømske hjørne lørdag aften, da Håndboldherrerne løb med den store pris som Årets Sportsnavn 2023 og Lasse Svan derefter blev nyt medlem i Hall of Fame. Begge æresbevisninger stod tilbage som en stor hyldest til holdspillet og foreningslivet - og til det fællesskab der er under pres i de her år.

AF THOMAS LADEGAARD, redaktør Mediano Håndbold

Der findes dem, der nærmest ikke kan udholde, at den folkelige håndbold fylder så meget i det danske idrætsbillede. For dem måtte lørdag aften have været en særlig pinsel at komme igennem. For oven på endnu et stort år har håndbolden igen markeret sig stærkt:

Håndboldherrerne løb med den helt store hæder ved DR’s gallashow Sport 2023, da holdet blev kåret som DIF, Team Danmark og Salling Groups Årets Sportsnavn 2023 efter deres historiske tredje VM-guld på stribe.
Lasse Svan blev derefter ved samme lejlighed valgt ind som nyt medlem i Sportens Hall of Fame - med introduktion fra Anders Eggert og Lars Christiansen
Og før jul blev Simon Pytlick kåret som Årets fund ved Politikens traditionsrige kåring af unge talentfulde sportsudøvere.

Efter at det i januar 2023 lykkedes de danske herrer, som den første nation nogensinde, at vinde VM for tredje gang i træk var det naturligvis fortjent, at holdet blev hædret ved årets afslutning. Selv i en nation med sportslige verdensnavne som Jonas Vingegaard, Holger Rune og Viktor Axelsen. Deres præstationer er mindst lige så store som de mandlige håndboldspilleres.

Men det var nu en særlig pointe denne lørdag aften, at de to mest markante priser denne lørdag aften blev givet først til et fællesskab i en holdsport og dernæst til en spiller, der i den grad har stået som garant for store præstationer i et fællesskab med andre mennesker.

Det formede sig også som en selvstændig pointe, at alle håndboldens takketaler handlede om fællesskabet og det særlige danske foreningsliv, der er hele udgangspunktet for de store præstationer. Landstræner Nikolaj Jacobsen gik med det samme ind til sagens kerne og talte om foreningerne og de frivillige. Og selvom Henrik Møllgaard i et øjeblik var Møllgaard med bemærkningen “Først og fremmest er vi bare vanvittigt dygtige. Det var det”, var også han meget præcis i sin lovprisning af det foreningsliv, alle på det danske landshold er rundet af:

- Ej, der bliver gjort et stort stykke arbejde derude. Ikke kun af de dygtige trænere og klubber, men også af alle de frivillige, som orker at bruge tid på os. De lægger grundlaget for, at vi kan blive hyldet en aften som i aften. Tusind tak. Vi gør, hvad vi kan, men æren burde tilfalde alle jer andre.

Vi er i en epoke, hvor vi i konkurrencestaten hylder den store, vindende ener. Vinderen der nærmest egenhændigt trodser alle odds og fejer al modstand til side i sin ensomme jagt på triumf og medaljer.

Lørdag aften stod håndbolden som et stort korrektiv til det billede. Det var fællesskabet, der blev hyldet. Holdspilleren der gør de andre gode. Og foreningslivet over hele landet hvor frivillige mennesker bruger deres tid på og sammen med andre mennesker. Ikke for egen økonomisk vinding eller fordi det indeholder en skarpt defineret samfundsmæssig rationalitet. Heller ikke for guldmedaljer og mesterskaber. Det er trods alt kun de færreste der kan blive mestre efter en sæson. Men fordi fællesskabet og samværet med andre mennesker har en værdi i sig selv.

Selvfølgelig blev håndboldherrerne hyldet, fordi de vinder. Men det var også aftenen, hvor de små foreninger og fællesskaber vandt. Som Lasse Svan fra Sierslev eller Henrik Møllgaard fra Kongeåen. Dén pointe står lykkeligvis tilbage længe efter at konfettien er fejet af gulvet og gæsterne kørt hjem fra den store fest.

Foto: Getty Images