Børne- og ungdomshåndbold #8: Vejen til A-landsholdet i dansk herrehåndbold med Martin Holmgaard Pedersen
Podcast: Hvad skal der til for at komme på det danske A-landshold? Hvilke veje vælger talenterne på deres vej? Hvilken specialiseringsvej er den mest succesfulde? Og hvad kan vi lære af de veje, de nuværende danske A-landsholdsspillere har taget? Martin Holmgaard Pedersen har undersøgt de spørgsmål i sit universitetsspeciale. Vi har mødt talenttræneren.
AF THOMAS LADEGAARD
Til daglig er han assistenttræner for Ajax København i første division. Fra august 2020 blev han områdeleder i øst på drengesiden i Dansk Håndbold Forbund. Og i sit speciale fra Syddansk Universitet fik han mulighed for at få et særligt indblik i, hvilke veje de danske A-landsholdsspillere har betrådt på deres vej ind til det succesrige danske herrelandshold.
Det resulterede i specialet med titlen ”Vejen til A-landsholdet i dansk herrehåndbold. En undersøgelse af specialiseringsvejene hos de danske herre A-landsholdspillere”. Et speciale der forsøger at undersøge, hvilke veje der er ind til den absolutte top indenfor håndbold.
I forbindelse med EM i 2020 fik Martin Holmgaard Pedersen eksklusiv adgang til det danske A-landshold. 26 spillere i truppen var det empiriske grundlag for en indgående undersøgelse af den absolutte elites vej ind til A-landsholdet.
I podcasten her kan du høre om nogle af de vigtigste pointer fra undersøgelsen og om de veje, der har været for landsholdsspillerne. Hør bl.a. nogle af disse pointer:
Alle de nuværende herre A-landsholdsspillere inkluderet i studiet har samplet (afprøvet) andre sportsgrene enten før deres start på håndbold eller sideløbende med håndbold.
88,5% af dem har dyrket én eller flere sportsgrene sideløbende med håndbold i 11-14-årsalderen.
De er i gennemsnit startet til håndbold som 6,1 ±3,1 årig
De har valgt håndbold som primær sportsgren som 12,5±2,6 årig
De har specialiseret sig som 14,6 ± 1,2 årig
Og de har startet en gennemsnitlig elitesatsning som 16,3 ±0,3 årig.
Hør i udsendelsen, hvad vi kan lære af disse nøgletal. Og hør også om nogle af de tendenser og mulige forandringer, som Martin Holmgaard har fundet i sin undersøgelse.
Vil du blive klogere på talentudvikling i en dansk kontekst, er det her en undersøgelse med en ny og opdateret indgang til vores forståelse af talentudvikling og af de specialiseringsveje, der fører ind til den absolutte internationale top.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images og Ajax København.