Portræt: Christina Roslyng og den psykologiske sikkerhed på landsholdet
Podcast: Hun er trådt ind omkring det danske kvindelandshold med en mission. Christina Roslyng vil gøre landsholdet til et sted, hvor der er rart og trygt at være. Og et sted hvor der er respekt for forskellighed. Det handler om psykologisk sikkerhed og om at skabe trivsel. Men det handler i sidste ende også om at vinde flere medaljer til Danmark.
AF THOMAS LADEGAARD
Som spiller var det ikke altid sjovt for Christina Roslyng at være en del af det danske landshold. Nu er hun trådt ind i en rolle som team manager på Jesper Jensens landshold. En rolle med en række forskellige opgaver. Men en rolle hvor det er hendes opgave at skabe den kultur, der gør at holdet også vinder udenfor banen.
Da Christina Roslyng selv spillede, var det at vise sårbarhed det samme som at vise svaghedstegn. Men i en moderne elitesportsverden stilles der helt andre krav til den trivsel, der er fundamentet for store præstationer.
Roslyng beskrives af spillerne som en kulturbærer for den retning, der er igangsat på holdet. I denne samtalle fortæller hun om arbejdet på landsholdet. Og kampen for at vinde både på og udenfor banen.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.