EM 2022 Special #9: "Fem djævelske minutter" - Den store EM-opsamling med Kasper Andersen og Martin Albertsen
Podcast: De danske kvinder er tilbage i verdenstoppen. Hvor mange før EM havde talt om Frankrig og Norge som de to topnationer, skal vi nu for alvor tælle Danmark med og tale om en trio. Det var uhyre tæt på i finalen med en dansk føring på 22-18. Men “fem djævelske minutter” afgjorde det, og så slog den norske rutine og klasse til. Vi taler hele slutrunden igennem. Vi vender det meste omkring det danske hold - og ser lidt frem. Vi sætter vores All Star Team efter slutrunden, og så når vi også at pege en lille smule fremad i ligaen, hvor Ikast allerede fredag møder Esbjerg.
AF THOMAS LADEGAARD
Den danske defensiv viste sig at have verdensklasse - selv uden Line Haugsted. Jesper Jensen og Lars Jørgensen har skabt en ramme, der får de danske håndboldkvinder til at præstere og funkle.
Danmark tabte åbningskampen. Derfra var de meget tæt på at kopiere håndboldherrernes EM i 2008 ved at vinde resten af kampene. Kvindelandsholdet har nu tre gange i træk spillet sig til semifinalerne og de afgørende medaljekampe. Der er skabt en ramme og et koncept, der gør, at holdet præsterer stabilt og også vinder, når de ikke spiller drømmehåndbold. En imponerende udvikling.
Der var helt som ventet meget på hjerte. Så her er en oversigt over udsendelsen:
0.00 Generelle indtryk fra slutrunden
16.08 Finalen mellem Danmark og Norge
33.00 Det danske hold generelt ved slutrunden
48.50 All star hold og profiler ved slutrunden
1.22.30 Afslutning og blik på ligaen
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Sparekassen Kronjylland.