Trænerportræt: Rasmus Overby - dansker i spidsen for den svenske storklub Sävehof
Podcast: Han har fået sin håndboldopdragelse i Frederiksberghallen. Men kærligheden og håndbolden sendte ham mod Göteborg og den svenske storklub Sävehof. Der har Rasmus Overby i de seneste sæsoner stået i spidsen for Sävehofs succesrige ligakvinder. Vi mødte ham på bagkant af et dramatisk svensk slutspil.
AF THOMAS LADEGAARD
Sävehofs kvinder har i dette årtusinde været næsten enerådende i svensk håndbold. Og i spidsen for ligakvinderne står danske Rasmus Overby. Normalt er det Sävehofs kvinder, der står med guldhjelme og medaljer om halsen efter en sæson. Men denne sæson endte i et kæmpe drama over fem opgør i semifinalen mod skånske Höör, som i den femte kamp slog sig igennem til finalen. En finale de i øvrigt tabte til stockholmske Skuru.
Vi mødte Rasmus Overby på en virtuel forbindelse fra Partille ved Göteborg, efter at han var færdig med at bearbejde skuffelsen over den tabte semifinale. Det blev til en samtale om kulturen i en af verdens største håndboldklubber, om at udvikle talenter, om drømme og om at være en del af den svenske liga.
Mød en ung dansk træner på vej frem i samtalen her.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Sävehof