Trænerportræt: Per Johansson med energien som drivkraft i Østeuropa
Podcast: Svenske Per Johansson har i tyve år befundet sig i håndboldens top. Han har trænet de kvindelige landshold i Sverige og Montenegro. Og stået i spidsen for topklubber som CSM Bucaresti og nu russiske Rostov-Don. Vi mødte ham til en samtale om hans liv i håndbolden, hans lederskab og livet i Rusland.
AF THOMAS LADEGAARD
Han startede meget ung som toptræner, da han som 22-årig overtog GF Kroppskultur. Siden har Per Johansson vundet U-VM med de svenske herrer, sølv med de svenske kvinder og været landstræner i Montenegro i tre år.
På klubsiden har han i to omgange været i CSM Bucaresti, og i denne sæson har han stået i spidsen for russiske Rostov-Don. I en Corona-præget sæson, hvor klubben ved Don-floden har vundet grundspillet uden at tabe én eneste kamp. Men hvor storklubben i den forgangne weekend blev slået ud af Champions League lige før Final 4 efter to kampe hjemme i Rostov mod norske Vipers.
Det er en tilværelse med pres på. En trænertilværelse med store resultatkrav i Østeuropa. Men også en hverdag som Per Johansson trives med.
I samtalen kan du høre om hans inspiration, og det som motiverer ham. Det handler bl.a. om at opleve spillerne fra Metaloplastika som dreng og drømme om at få lov til at være en del af håndbolden i Østeuropa.
Mød en af en tophåndboldens store trænerpersonligheder i denne særlige samtale på Mediano Håndbold.
Du kan høre udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Rostov-Don.