RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Børne- og ungdomshåndbold #9: Inspiration fra Danmarks største fodboldklub med Jan Sørensen

Børne- og ungdomshåndbold #9: Inspiration fra Danmarks største fodboldklub med Jan Sørensen

Podcast: Formanden for Danmarks største fodboldklub besøgte Mediano Håndbold. For at fortælle den inspirerende historie om, hvordan man i BK Skjold har vendt en eksistenstruet fodboldklub på hovedet, fordoblet medlemstallet og skabt et moderne medlemsdemokrati ved Fælledparken i København.

AF THOMAS LADEGAARD

“Det svarer lidt til at åbne en kaffebar lige ved siden af Starbucks.”

Sådan beskriver formand Jan Sørensen fodboldklubben BK Skjold. Klublokalerne ligger bogstavelig talt i skyggen af FCK og Parken. Men Skjold og Jan Sørensen har skabt noget ganske særligt i det danske foreningsliv. Noget der kan inspirere andre foreninger - også i håndbolden.

Med sine 2.400 medlemmer har BK Skjold udviklet sig til at blive en særlig københavnerudgave af idrætsklubben som det lokale samlingspunkt. Det er Grundtvig og forsamlinghuset i helt ny og moderne version.

BK Skjold er f.eks. Danmarks første fodboldklub med en “kunstnerisk leder”. Og i klubben tænker man hele tiden: Hvad kan vi gøre, hvad kan vi sætte i gang for at gøre vores forening mere spændende?

Også i den sportslige tilgang er BK Skjold anderledes. Her udvælges eller frasorteres børnene ikke i en tidlig alder:

“Vi mener, at det er børnenes eget engagement, god træning og en masse udviklende oplevelser, der skal være drivkraften. Ikke selektering.“

Det viser sig helt konkret i den såkaldte “Skjold-model” hvor man kan vælge at være med på et basis-tilbud eller et ekstra-tilbud alt efter engagementet.

BK Skjold er blevet kåret til årets Idrætsforening i København, og klubben har bl.a. modtaget Østerbro Kulturpris og Årets Spirepris i Københavns Kommune. Jan Sørensen blev i 2015 kåret til Årets fodboldleder i DBU.

Lad dig inspirere i en samtale om en fodboldklub og en forening, der tør at gøre tingene anderledes.

Jan Sørensen til web.jpg

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: BK Skjold og Mediano Håndbold

SparKron bottom.png
Strange & Ladegaard #15: Nu bliver det personligt

Strange & Ladegaard #15: Nu bliver det personligt

Børne- og ungdomshåndbold #8: Vejen til A-landsholdet i dansk herrehåndbold med Martin Holmgaard Pedersen

Børne- og ungdomshåndbold #8: Vejen til A-landsholdet i dansk herrehåndbold med Martin Holmgaard Pedersen