RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Portræt: Bent Nyegaard - nationens store håndboldstemme

Portræt: Bent Nyegaard - nationens store håndboldstemme

Podcast: For langt de fleste sportsinteresserede danskere er han stemmen, der leder os igennem de store slutrunder. Som jubler med os, når Danmark vinder guld. Men som andre gange på få minutter skal fortælle hele nationen, hvorfor en landskamp gik skidt. Hans stemme er også betydende, og Bent Nyegaard er på mange måder med til at sætte rammen for, hvordan vi taler om håndbold i Danmark. Det talte vi med ham om, da vi besøgte ham midt mellem de mange kampe på TV2 og TV2 Sport.

AF THOMAS LADEGAARD

"Det er ikke vores opgave at blive jubelidioter."

Bent Nyegaard er på mange måder med til at sætte rammen for, hvordan vi taler om håndbold i Danmark. På få minutter efter en landskamp skal han bedømme både spillere og trænere. Han har sine meningers mod, og han går ikke af vejen for en god og gedigen diskussion om den sport, han har elsket siden barndommen.

Ekstrem grundighed og en næsten ærekær tilgang til jobbet har kendetegnet hans snart tyve år med håndbold på tv og på TV2.

Vi mødte Bent Nyegaard til en samtale om håndbold midt mellem de mange kampe på TV2 og TV2 Sport. Om hans rolle som håndboldens stemme og fortolker. Om de store slutrunder og oplevelser. Og om hvorfor håndbold er en stor sport på tv.

I samtalen nåede vi at vende mange elementer fra håndboldens verden. Fra Jørgen Petersen til Mikkel Hansen. Hans samarbejde med Thomas Kristensen og den slutrunde, der var hans største oplevelse som ekspert. Hør endelig Bent Nyegaards bud på de danske kvinders kommende slutrunde. Og om hvorfor han har stor tiltro til Jesper Jensen. Mød en unik dansk håndboldpersonlighed i udsendelsen her.

GettyImages-504422501.jpg
SparKron bottom.png

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: TV 2 DANMARK © (copyright TV 2) og Getty Images

Kvindeligaen Update: Odense og Esbjerg balancerer liga og ChL flot

Kvindeligaen Update: Odense og Esbjerg balancerer liga og ChL flot

Børne- og ungdomshåndbold #7: Heine Eriksen - en "hård træner" med et stort hjerte for talentudvikling

Børne- og ungdomshåndbold #7: Heine Eriksen - en "hård træner" med et stort hjerte for talentudvikling