Fra hokus pokus til velanset værktøj: Special om sportspsykologi i håndbold med Rasmus Jensen
Podcast: Mentaltræning er der, hvor styrketræning var for 20 år siden, mener BSV-streg Rasmus Jensen. Han har for nylig skrevet en kandidat om sportspsykologi i herrehåndbold og det er med den i baghånden, vi her forsøger at blive klogere på emnet.
For to måneder siden fik Mediano Håndbold lov til at bevæge med sig ind i Nicolai Pedersens mentale værksted. Her fortalte den unge, talentfulde bagspiller om, hvordan mentaltræning har spillet en vital rolle i hans karriere.
I denne udsendelse, som blev optaget i begyndelsen af september, har vi nok engang fokus på mekanismerne på øverste etage, når Rasmus Jensen fra Bjerringbro-Silkeborg gæster det mobile studie. Stregspilleren har studeret på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han tidligere på året skrev sin kandidat om sportspsykologi i herrehåndbold.
Og det er med udspring i den opgave, at vi her sætter spot på, hvordan harpikssporten har det med mentaltræning.
Da Rasmus Jensen for godt og vel ti år siden debuterede i håndboldligaen, var den almene holdning til sportspsykologi, at det var noget ‘hokus pokus’. I dag er stemningen omkring den mentale træning blødt markant op, men der er fortsat mange, der ikke benytter sig af det. Det til trods for at tal fra sidste år viser, at op mod hver fjerde håndboldspiller oplever mentale problemer under eller efter karrieren.
I udsendelsen kan du blandt andet høre om:
At op mod hver fjerde håndboldspiller oplever mentale problemer
Hvordan sportspsykologi gennem Rasmus Jensens karriere har fyldt utrolig lidt
At mentale færdigheder er noget man kan træne nøjagtig ligesom bænkpres, diagonalafleveringer og fodfinter
Hvorfor sportspsykologi og mentale udfordringer er et tabuemne og svært at snakke om for mange spillere
Hvad sportspsykologi egentlig går ud på og hvilke parametre man arbejder med i den mentale træning
Om en tid, hvor mentaltræning blev opfattet som noget ‘hokus pokus’
Hør flere udsendelser fra Mediano Håndbold her:
Udsendelserne er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, som har gjort det muligt, at Mediano Håndbold overhovedet eksisterer og er kommet til verden i 2018. Det samarbejde fortsætter resten af året, og vi er stolte over, at Sparekassen Kronjylland fortsat vil være med på rejsen.
Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.
Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.
På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.
Foto: Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images