Del 2: Den store optakt til herreligaen - Om Mogensens sult, nordjyske medaljebejlere og slutspilsbilletter
Podcast: Her får I anden del af Mediano Håndbolds optakt til herreligaen. I udsendelsen sætter vi spot på Skjern, GOG, BSV, Aalborg, TTH, KIF Kolding og Nordsjælland. For hvad er der egentlig sket i den øverste del af tabellen?
Onsdag i sidste uge optog vi to optakter til den kommende sæson i herreligaen. Og her er den så - det I har ventet på - Del 2!
Der var mange spørgsmål på notesblokken, da fingeren ramte optageknappen.
Er det en sulten Thomas Mogensen, der har indtaget Skjern? Betragtes Aalborg som en lille outsider til en finaleplads? Og hvordan klarer KIF Kolding et farvel til både 'København' og Bo Spellerberg?
I udsendelsen sætter vi spot på Skjern, GOG, BSV, Aalborg, TTH, KIF Kolding og Nordsjælland. Tilgange, afgange, forventninger m.m.
Og som i den forgangne optaktsudsendelse er det igen Medianos egen ekspert Jakob Green og cheftræner for HC Odenses 1. divisionsherrer Martin Hjortshøj, som sidder klar ved mikrofonerne. De igen får lidt ekstra hjælp fra Kim Mikkelsen, sportsjournalist hos JydskeVestkysten.
I udsendelsen kan du blandt andet høre om:
Thomas Mogensens rolle i Skjern, kabalen på højre back og et solidt fundament, der kan bygges videre på
Farvellet til markante navne på Sydfyn og cheftræner Nicolej Krickaus anden sæson i gult
Om BSV har lært noget af finaleserien i sidste sæson og holdets jagt på at forsætte kontinuiteten
Et Aalborg-hold, der spås store resultater af Jakob Green
TTH Holstebro og en sammentømret stamme, der kender hinanden godt efterhånden
En nulstilling i KIF Kolding og farvellet til uerstattelige Bo Spellerberg
At Nordsjælland Håndbold får svært ved at levere samme eventyr som i sidste sæson
Jakob Green og Martin Hjortshøjs bud på, hvem der tager slutspilspladserne
Og så et sæt krydsede fingre for, at det bliver en sæson, hvor det er spillet på banen, der stjæler overskrifterne
Har du fortsat til gode at høre første del af ligaoptakten til herreligaen, kan du finde udsendelsen her:
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Hele tanken om Mediano Håndbold er blevet til i et samarbejde mellem Sparekassen Kronjylland og mediet Mediano. Læs eventuelt mere i pressemeddelelsen fra 12. marts her.
Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.
Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.
På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.
Foto: Martin Rose/Bongarts/Getty Images