”Fejl er uundgåelige. Og man er nødt til at lave fejl for at dygtiggøre sig”
Podcast: Her fortæller dommer Mads Hansen om et nært forestående sølvbryllup med den ”grimme” af konerne, om at indtage en uriaspost i håndboldsporten, udviklingen i faget og hvordan to topdommere til stadighed udfordrer sig selv efter 2500 kampe.
Af EMIL HALKIER
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland.
Med finaler ved både EM, VM og i Champions League har
håndbolddommer Mads Hansen stået med fløjten i nogle
af de kampe, hvor der for alvor er tryk på kedlerne. Og
han er god til det. Sidste år blev han med sin makker
Martin Gjeding ved en uofficiel afstemning kåret til
verdens bedste dommerpar.
I denne podcast åbner Mads Hansen i selskab med
Mediano Håndbold døren op til den verden, der for mange er ukendt territorium, og giver et indblik i, hvad det vil sige at håndbolddommer på allerøverste hylde.
Og hvordan man, også med 2500 kampe på bagen,
konstant udvikler sig, laver fejl og lærer af dem.
Du kan høre hele udsendelsen her:
I udsendelsen kan du blandt andet høre Mads Hansen
fortælle om:
- At været optaget i Guinness Rekordbog
- Om et 22-årigt forhold med makkeren Martin Gjeding, der efterhånden har fået ægteskabelige tendenser
- Hvordan åbenhed til dommerverdenen har skabt øget forståelse for faget
- Hvorfor man tager et kamera i panden under en kamp – og hvad man får ud af det
- Hvad 7 mod 6-reglen har betydet for dommerne
- Om nogle af verdens bedste dommere også laver fejl – og hvordan de udvikler sig
- Hør også om professionalisme, fuldtidsdommere, nye teknologier og om et regelsæt, der til stadighed giver udfordringer for sporten
- Hør desuden Mediano Håndbold-værtens ringetone, og hvordan et glas vand reddede Mads Hansen fra en tudse i halsen
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Hele tanken om Mediano Håndbold er blevet til i et samarbejde mellem Sparekassen Kronjylland og mediet Mediano. Læs eventuelt mere i pressemeddelelsen fra 12. marts her.
Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Vi har baseret dette medie på en løbende udvikling. "Vi asfalterer, mens vi kører", som vi ofte siger. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.
Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.
Vi har lavet en side på Facebook. Følg os her: Mediano Håndbold
eller på Twitter her: Mediano Håndbold
Følg med her på sitet eller på vores profiler - eller som altid den bedste løsning: Abonner på os i din podcast-app. Søg på Mediano Håndbold.
Vi kommer til at sende en udsendelse mindst en gang om ugen i håndboldsæsonen resten af 2018. Men det er bare den skitse, der er lagt fra begyndelsen. Det er klart vores håb, at vi kan skabe grobund for mere indhold indenfor særlige områder af håndboldens udvikling.
På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.
Foto: Getty Images/Jan Christensen