Protest, BSVs skilsmisse, kynisme-snak, håndboldcouture og Greens skisokker
Podcast: Kan potestsagen mellem KIF Kolding og GOG blive en glidebane? Hvilke signaler sender BSVs skilsmisse? Og hvad er kynisme i håndbold? Hermed en udsendelse om førnævnte plus pant fra Mediano Håndbold.
Der er i vanlig stil blevet snakket regler og protester i dansk håndbold, da sagen mellem KIF Kolding og GOG forleden tog en ny drejning.
Så er der en skilsmisse på vej i dansk håndbold mellem Bjerringbro FH og Silkeborg-Voel KFUM.
Og det der kynisme, hvad er det for en mærkelig størrelse? Og hvem har det? Dét og meget mere vendes og drejes i denne udsendelse, hvor Emil Halkier indtager værtsrollen med Jakob Green og HØJs cheftræner Jesper Fredin i panelet.
Nå ja, så var der også tid til en løs snak omkring god og dårlig håndboldcouture samt skisokker.
Som altid - god fornøjelse!
I udsendelsen kan du blandt andet høre om:
Lidt om Skanderborgs udvikling og en af de profiler, som går under radaren hos de fleste
Hvorfor Jesper Fredin og Jakob Green synes, at afgørelsen af protesten mellem KIF Kolding og GOG skriger til himmelen, og hvad de frygter den kan få af konsekvenser fremadrettet
Hvilke signaler skilsmissen mellem Bjerringbro FH og Silkeborg-Voel KFUM sender, samt hvorfor det ikke umiddelbart bør give anledning til de store bekymringer
SønderjyskEs skridt opad i tabellen og bud på forklaringer herpå samt en spændende svensk signing til den kommende sæson
Marcus Dahlins brækkede hånd, konsekvenserne for Mors-Thy, og hvad der kan ske på et hold, når en af profilerne går ud med en skade
Stor undren over, hvordan Skjern Håndbold kan svinge så meget i niveau
En snak om kynisme. Hvad er det for en størrelse? Hvilke hold og spillere har det? Og hvordan giver det udslag på banen? Jesper Fredin har blandt andet tidligere kigget på straffekastprocenter i grundspil kontra slutspil, mens Jakob Green kommer med eksempler på spillere fra sin karriere, der mestrede slutminutterne
Håndboldcouture, grimme trøjer, de flotteste af slagsen og klublogoer
Du kan finde vores mange andre udsendelser her, hvor du blandt andet kan blive klædt på, samt følge med, når vi intensivt dækker kvindelandsholdets EM-slutrunde i Frankrig:
Udsendelserne er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, som har gjort det muligt, at Mediano Håndbold overhovedet eksisterer og er kommet til verden i 2018. Det samarbejde fortsætter resten af året, og vi er stolte over, at Sparekassen Kronjylland fortsat vil være med på rejsen.
Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.
Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.
På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.
Foto: Virum Sorgenfri Håndbold