EM 2024 Special #4 – Klar til mellemrunden med Martin Albertsen og Allan Heine
Podcast: 24 hold er blevet til 12. Nu gælder det mellemrunden og kampen om de 4 pladser i semifinalerne. Vi er blevet klogere. Vi har set alle hold spille tre gange. Nu går det løs. Og for Danmarks vedkommende går det løs torsdag med et brag mod Norge i kampen for en plads i semifinalerne. Hvor står holdene? Hvor står Danmark? Og hvad skal vi se frem til i mellemrunden? Vi havde Martin Albertsen og Allan Heine med os for at blive klogere forud for mellemrunden.
AF THOMAS LADEGAARD
Under hele EM tager vi løbende pulsen på slutrunden. Altid med et fast udgangspunkt i det danske landshold. Men også altid med et udsyn til alle de andre hold, og alt det der begejstrer undervejs i en EM-slutrunde i håndbold.
I denne udsendelse så vi frem til mellemrunden og vurderede de resterende tolv hold. Hør om alle favoritterne og alt det, vi skal glæde os til i de to mellemrunder.
Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Getty Images og Håndboldkvinderne.