Derfor hedder vi Mediano - historien om vores navn
Der er en grund til, at det her medie hedder Mediano. Her er forklaringen.
AF CHRISTIAN WOLNY
”Et liv som Mediano. At skaffe bolden tilbage. Født uden de gode fødder. Arbejde med dine lunger. Låst til faste opgaver. Spil generøst. Lige der, altid der, i midten. Hvor de vidste, du ville være.”
Cirka sådan, frit oversat, starter det italienske pop-ikon Ligabue sin hyldest til bardomshelten Gabriele Oriali, der bandt Inters hold sammen igennem 70’erne og starten af 80’erne i serie A og på det italienske landshold bl.a. under VM-triumfen i 1982 - som du ser ovenfor. De to, Ligabue og Oriali, vender vi lige tilbage til senere.
Medianoen har mange navne alt efter, hvor man befinder sig. Defensiv midtbane og balancespiller er et par af de mere moderne af dem. Libero et af de ældre. Men uanset titel er fællestrækkene mange. Den oversete rolle på et fodboldhold, når en fan vælger sin favorit. Den sidste til at modtage pigernes beundring. Og ofte den nederste på lønskalaen. Men den første træneren sætter på sit holdkort. Og den type, som intet hold kan vinde titler uden at have.
En mediano er hjernen, lungen og værkføreren på et velfungerende fodboldhold. Ham der ser de andre tage chancerne foran sig. Drible, skyde, score. Mens han selv dækker af for dem. Løber for dem. Generobrer for dem. Ofrer sig for dem. Og giver bolden tilbage til dem. Igen og igen. Positionerer sig. Tænker i worst case-scenariet, mens dem foran forsøger at skabe best case-scenariet. På mange måder den mest utaknemmelige rolle på et fodboldhold.
Han findes i alle fodboldkulturer. På de nordlige øer vil han være døbt som Graeme Souness og Roy Keane. I Centraleuropa har de kaldt ham Lothar Matthäus, Edgar Davids, Frank Rijkaard, Didier Descamps, Claude Makalele og Patrick Vieira. Længere sydpå kunne det være Marco Tardelli, Gennaro Gattuso, Sergio Busquets, Xavi Alonso eller Pep Guardiola. På fodboldens andet hovedkontinent Diego Simeone, Esteban Cambiasso eller Carlos Dunga. Den præcise position, rolle og type kan variere fra navn til navn og land til land. Formet efter den lokale fodboldkultur. Men betydningen er den samme alle steder og på alle hold.
Ingen Laudrup uden Jens Jørn Bertelsen. Ingen Zidane uden Deschamps. Ingen Baggio uden Conte
Mediano er balancen. Den ene halvdel af ying og yang. Ingen Laudrup uden Jens Jørn Bertelsen. Ingen Zidane uden Deschamps. Ingen Baggio uden Conte. Men det vil sjældent være de sidstnævnte, der dukker først op på nethinden, når man mindes de store hold, præstationer, slutrunder og titler. En mediano er ofte i skyggen. Tænkende, handlende, observerende.
Hyldest er der ikke meget af. Og når den kommer, er det for det meste i bakspejlet. Når den gode mediano ikke er der mere, og tingene pludseligt ikke fungerer længere. På trods af stjerner alle steder på banen. Og så er vi tilbage ved os. Og hos Ligabue.
For da Luciano Ligabue, i sin barndom i 70’erne, så sit elskede Inter spille, var det ikke Oriali, som han hyldede. Eller dyrkede. Og i et senere anfald af klarsyn, og efterfølgende dårlig samvittighed, følte han sig kaldet til at gøre tingene i orden igen. Betale tilbage med renters rente. Det blev så til sangen ”Una vita da mediano”. En dåse direkte kærlighed smurt ud på musik til Gabriele Oriali. Efter sigende skulle Oriali, første gang han hørte sangen spillet live foran 80.000 på et udsolgt San Siro (Giuseppe Meazza) i Milano, hans gamle hjemmebane gennem 13 sæsoner, have brudt ud i gråd. Rørt og taknemmelig. Hyldet for sin styrke og karakter frem for at blive snakket ned for sine manglende tekniske evner. Mange år efter karrieren og det hårde arbejde var slut.
Simeone og Guardiola - ikke tilfældigt
Flere af de medianos, der altså i den aktive karriere sjældent blev hyldet, har senere som trænere udtænkt og udviklet nogle af de mest banebrydende og innovative ting på de helt store fodboldscener. Er det f.eks. helt tilfældigt, at Simeone og Guardiola i dag står som rektorerne for de mest succesfulde skoler fodbolden har? At netop de to helt forskellige medianos nu har udviklet to helt forskellige spillestile, som har uhørt succes, men som begge indebærer stenhårdt holdarbejde fra samtlige spillere på banen? Det tror vi næppe.
Og den slags er vi vilde med på Mediano. Vilde med den type spiller og person, der uge efter uge tænker fodbold, arbejder fodbold. Som er nøglen til succes. Får stjernerne til at funkle, men uden selv nogensinde at blive en. Og efterfølgende har det allerbedste udgangspunkt for at udvikle spillet som træner og leder. Så vilde, at vi adopterede rollen og typen som vores navn.
Vi snakker og skriver om fodbold. Substansen, følelserne, rammerne, mekanismerne. Vi spiller bedst med hovedet selv. Ingen af os er født med de bedste fødder. Men vi prøver altid at være der, lige i midten. Hvor I vidste, vi ville være.
Hør Ligabues Mediano-hyldest her - og kald den gerne Medianos slagsang:
