RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Kvinde update: Status inden slutspillet med Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen

Kvinde update: Status inden slutspillet med Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen

Podcast: Grundspillet i kvindernes liga er spillet til ende. Et historisk liga-grundspil, hvor Esbjerg vadede gennem ligaen med maksimumpoints - og Ajax endte helt uden points. Nu kommer det til at gå løs i slutspillet, hvor Esbjerg, Ikast og Odense formentlig kommer til at dominere.

Hvad har vi lært? Hvilke spillere har sat deres præg på grundspillet? Hvad har været det vigtige i sæsonen, og hvad skal vi lægge mærke til op til afslutningen af sæsonen? Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen sætter i denne udsendelse ord på afslutningen af grundspillet - og alt det vi kan se frem til i afslutningen af sæsonen.

AF THOMAS LADEGAARD

Den etablerede sandhed i sæsonen har været, at Esbjerg, Ikast og Odense er urørlige. Den etablerede sandhed forud for den sidste runde i ligaen var, at nummer to og tre er så dygtige, at de andre hold reelt ikke har en chance mod dem. Måske er det en sandhed, som det er nødvendigt at udfordre?

Vi forsøgte i denne udsendelse, hvor vi også udpegede en række temaer og observationer fra sæsonen og grundspillet:

  • Få mennesker i hallerne. Kapacitetsudnyttelsen er faldet fra 50% i 2019 til knap 40% i det indeværende grundspil.

  • Esbjergs imponerende effektivitet i alle 26 kampe

  • Det er ikke kun økonomi, der bestemmer placeringerne. En "outsmart" strategi kan godt lade sig gøre med en stærk kultur.

  • Endnu en skidt sæson for Horsens på trods af en god økonomi

  • Bekymring for om der plads til den individuelle, tekniske spillerudvikling for de næste landsholdsspillere i ligaen - og måske tanker om et B-landshold

  • Bredden i ligaen under de fem øverste med syv hold, der kæmpede om tre pladser i slutspillet

  • Forskellen fra Top 3 til resten er blevet for stor - og det kan gøre både liga og slutspil kedsommeligt

  • Den manglende hype på tv og i hallerne omkring en ellers fremragende liga

  • Den geografiske spredning af ligaen

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: Getty Images

Herre update: Status på landsholdet frem mod OL – med Rasmus Vandbæk

Herre update: Status på landsholdet frem mod OL – med Rasmus Vandbæk

International håndbold med Rasmus Boysen #16: Den store status på den europæiske klubhåndbold

International håndbold med Rasmus Boysen #16: Den store status på den europæiske klubhåndbold