EM 2024 Special #3: Den store optakt til EM med Jesper Fredin og Rasmus Vandbæk
Podcast: Her er vores store optakt til den sekstende EM-slutrunde for herrer i Tyskland, som starter onsdag med en verdensrekord i Düsseldorf. Vi stiller op i en meget stærk opstilling med Jesper Fredin og Rasmus Vandbæk. Hør om turneringen, spillet, det danske hold – og alle de andre favoritter.
AF THOMAS LADEGAARD
Mediano Håndbold ser i denne udsendelsen frem mod EM 2024, som starter onsdag aften. I udsendelsen kan du glæde dig til at høre om turneringen, spillet, det danske hold – og alle de andre favoritter.
Et gennemgående tema i udsendelsen blev: “Det gamle mod det nye”. Altså at EM og sommerens OL måske kommer til at markere en brydning mellem forskellige generationer af spillere. Men også mellem et spil der er gået fra skud og vurderinger mod hurtigere spil med dueller og skabelse af overtal.
Vi forsøgte at gå i dybden med det spil, der kommer til at præge EM-slutrunden. Vi talte om det danske spil og foldede undervejs nogle af pointerne ud, efterhånden som vi kom omkring de øvrige favoritter i turneringen. Du kan bl.a. glæde en indgående udsendelse struktureret om disse temaer:
Generelt om turneringen og formatet
Den danske trup
Det danske spil og de danske muligheder
De øvrige favoritter. Hør om Island, Sverige, Spanien, Frankrig, Tyskland.
Med i udsendelsen er:
Rasmus Glad Vandbæk, cheftræner SønderjyskeE
Jesper Bach Fredin, cheftræner i Høj Elite.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.