Podcast: Kvindernes liga er allerede godt i gang. Fjorten hold i en liga, der måske tegner stærkere igen i år. Vi har i år samlet et nyt stærkt hold omkring kvindehåndbolden og den kvindelige liga. Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen guider dig med dybde og skarphed i denne sæsonoptakt til alt det, vi kan se frem til. Med tre hold i Champions League tegner kampen i toppen sig yderst spændende. Og der er lagt op til en intensiv plads om slutspilspladserne, hvor mange hold kan gøre sig forhåbninger om at blive blandt de øverste otte.
AF THOMAS LADEGAARD
Det var tre yderst veloplagte eksperter, vi havde med os i dette års optakt til den danske kvindeliga. Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen er det stærke hold, vi kan stille med på kvindesiden på Mediano Håndbold i år.
Vi kom bl.a. ind på det strategiske valg, der tegner sig mellem Team Esbjergs voldsomme top og Odense Håndbolds voldsomme bredde. Men også om holdet i Ikast, som med Marketa Jerabkova har hentet en af spillets helt store profiler til den danske liga. En liga der tegner sig yderst spændende i bund, midt og top.
Det bliver i det hele taget et vildt efterår med liga, Champions League og ikke mindst slutrunde i december. Vi sætter alt ind hen over efteråret – sammen med vores gode partner Sparekassen Kronjylland, som også er med det kvindelige landshold.
Martin, Allan og Jakob pegede i øvrigt alle på den samme favorit som dansk mester. Hør hvem det er i denne optakt til kvindernes liga.
Redaktør Thomas Ladegaards bud på en slutplacering i den danske liga - inspireret af Martin Albertsen, Allan Heine og Jakob Andreasen
Odense Håndbold
Team Esbjerg
Ikast Håndbold
Nykøbing F. Håndbold
København Håndbold
Viborg HK
Horsens Håndbold Elite
SønderjyskE
Silkeborg-Voel KFUM
Ringkøbing Håndbold
Skanderborg Håndbold
Aarhus United
Ajax København
Bjerringbro FH
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images, Odense og Bjerringbro