Podcast: Kvindernes sæson er nu ved at nå sin kulmination. Grundspillet blev færdigspillet onsdag. Nu venter slutspil og europæiske slutkampe. Det er nu, det hele kulminerer. Og det er nu, vi samler op på det hele med Martin Albertsen og Kasper Andersen. Hvad har vi set i grundspillet? Hvad skal vi glæde os til i slutspillet? Og hvordan ser det europæiske overblik ud?
AF THOMAS LADEGAARD
24 spillerunder er nu tilendebragt. 18% flere tilskuere har taget plads i hallerne. Nu kender vi de hold, der skal kæmpe om de øverste placeringer i slutspillet. Og vi kender de hold, der skal kæmpe om en plads i ligaen i næste sæson.
Vi talte det hele igennem med Martin Albertsen og Kasper Andersen. De var meget positive oven på grundspillets afslutning. Og oven på en sæson hvor det danske landshold og de danske klubhold står meget stærkt. Som vanligt meget på hjerte. Her er en oversigt over programmet:
00:00 Intro og velkomst
12:33 Afslutningen på grundspillet
16:56 Generelt om grundspillet og de spillere, vi har lagt mærke til
41:27 Ligaens fremtid – struktur og jævnbyrdighed
50:51 Et blik på slutspillet og de to puljer
55:30 1. division
1:03:20 European League (Ikast og Nykøbing)
1:06:38 Champions League (Esbjerg og Odense)
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Krim Mercator og Odense Håndbold.