Herre update: Status forud før landsholdspausen med Nicolej Krickau og Laurids Søgaard
Podcast: Om lidt står den på julepause og dans omkring juletræet. Derefter starter EM for herrer i januar. Vi er med andre ord på vej til en længere landsholdspause på herresiden. Det er tid for en grundig status på herresiden.
Vi gik grundigt til værks med den danske herreliga. Hvad har vi set? Hvem har overrasket? Og hvordan ser styrkeforholdene ud efter atten runder. Hvor står GOG? Er Morten Olsens skifte til BSH en reel magtforskydning? Og hvorfor er dommerne blevet bedre, efter at Nicolej Krickau har forladt den danske liga?
AF THOMAS LADEGAARD
Onsdag og torsdag er der kvartfinaler i herrernes pokalturnering. Fire brag til at afslutte denne del af sæsonen, inden det bliver til juleferie og landskampspause.
Men hvor står vi nu i ligaen efter atten runder? Hvad er vi blevet klogere på? Hvordan ser det ud i toppen, og hvem ser ud til at skulle kæmpe om den direkte nedrykning?
Vi rådførte os med Nicolej Krickau og Laurids Søgaard, før det går løs med de sidste kampe inden jul.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: SG Flensburg-Handewitt