Spillerportræt: Mathias Gidsel som en "city upon a hill"
Podcast: Mathias Gidsel er på en mission i den tyske hovedstad. Fanget af drømmen om at gøre Füchse Berlin til tysk mester for første gang. Vi mødte ham dagen efter sejren i topkampen mod Melsungen. Den tiende sejr i træk for Bundesligaens førerhold. Til en samtale om livet i den tyske hovedstad og om at være en "city upon a hill" for sit hold. Men også om at være “Gidsel” samtidig med at han er “Mathias”.
AF THOMAS LADEGAARD
Lige nu er Mathias Gidsels personlige statistik i Bundesligaen uovertruffen. Han ligger nr. 1 på topscorerlisten med 75 rene mål. Dertil har han i ti kampe leveret 50 assists. Og hans Füchse Berlin er fortsat det eneste ubesejrede hold i Bundesligaen.
Dagen efter topkampen mod MT Melsungen på hjemmebane i Max-Schmeling-Halle mødte vi ham i hans lejlighed i Berlin. En reflekteret dansk landsholdsspiller, der vil være en leder og en "city upon a hill” på håndboldbanen.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images og Mediano i Berlin