Trænerportræt: Klavs Bruun Jørgensen "Måske skulle jeg bare have lavet om med det samme"
Podcast: Han blev kastet ind som cheftræner før tid for SønderjyskE i november måned, da Jan Pytlick blev fyret. Og befandt sig i spidsen for et ligahold der var ramt på selvtilliden og selvforståelsen. SønderjyskE klarede sig i den tilspidsede bundkamp i den forgangne sæson. Nu skal der bygges på. I Danmarks sydligste arena mødte vi cheftræner Klavs Bruun Jørgensen. Til en samtale om SønderjyskE, sæsonen og den stærke danske liga. Men også om alt det, han har lært på sin vej.
AF THOMAS LADEGAARD
I halvandet år gik Klavs Bruun Jørgensen rundt i Coronaens nedlukning uden et trænerjob. For første gang uden en tæt tilknytning til den sport, han elsker. Og efter en række hektiske og dramatiske år i spidsen for det kvindelige landshold.
Men nu er Klavs Bruun tilbage som ligatræner for et dansk herrehold. I spidsen for et hold og en klub med store ambitioner. Men også et hold hvor kontinuitet og stabilitet er afgørende indsatsområder.
Mød Klavs Bruun Jørgensen her.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: SønderjyskE