Champions League Herrer Update 2022: "Nye tider" før kvartfinalerne - med Rasmus Boysen og Sonni Larsen
Podcast: Final 4 i Köln ligger lige derude. Der er ikke lang tid til den 18. og 19. juni. Nu er vi kun otte hold tilbage. De otte skal blive til fire. Og et af de fire hold kan blive danske Aalborg Håndbold. Sammen med Sonni Larsen og Rasmus Boysen fik vi vendt hele sæsonen i Champions League samt de fire kvartfinaler, der venter forude.
AF THOMAS LADEGAARD
“Nye tider” kunne stå som en overskrift for denne sæsons Champions League. Det har været en lang sæson, som undervejs ikke har været sindsoprivende.
Men nu venter intensive opgør for at komme blandt de fire hold, der skal afgøre det hele i Köln:
Telekom Veszprém – Aalborg Håndbold
Montpellier Handball - Łomża Vive Kielce
Paris Saint-Germain - THW Kiel
SG Flensburg-Handewitt - Barcelona
Fire opgør der tegner jævnbyrdige og spændende. Og hvor der nærmest er garanti for drama.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: EHF - Getty Images.