Kvindeligaen update: Dramatik, DM-finaler og landshold med Martin Albertsen
Podcast: Det blev to uhyre seværdige og dramatiske semifinaleserier. Spillet på højt niveau og med stor intensitet. Nu venter så en finaleserie mellem Odense Håndbold og Team Esbjerg. Sammen med Martin Albertsen vender vi semifinalerne og ser frem til finalerne. Og så når vi også lige at få vendt den landsholdsudtagelse, der kom i dag.
AF THOMAS LADEGAARD
Hvis vi har savnet dramatik og intensitet i kvindernes slutspil, fik vi det til gengæld til overflod i semifinalerne.
Serien mellem Herning-Ikast og Odense måtte ud i tre opgør efter drømmekamp af Herning-Ikast i den første kamp. Derefter viste Odenses profiler klassen.
Viborg HK spillede også fremragende i begge opgør mod Team Esbjerg. Og alligevel måtte spillerne fra domkirkebyen trække det korteste strå efter to uhyre tætte kampe.
Forude venter så finaler og bronzekampe, som kun kan blive lige så seværdige og intense:
24-05-22 18:30 Herning-Ikast Håndbold -vs- Viborg HK (Bronzekamp)
24-05-22 20:30 Odense Håndbold -vs- Team Esbjerg (Finale)
28-05-22 14:00 Viborg HK -vs- Herning-Ikast Håndbold (Bronzekamp)
28-05-22 16:00 Team Esbjerg -vs- Odense Håndbold (Finale)
31-05-22 18:30 Herning-Ikast Håndbold -vs- Viborg HK (Bronzekamp)
31-05-22 20:30 Odense Håndbold -vs- Team Esbjerg (Finale)
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Team Esbjerg og Viborg HK.