Herreliga Extra: Hvem rykker ned, og hvem skal op? Med Jesper Fredin og Sonni Larsen
Podcast: På den skæbnesvangre dato den 9. april bliver vi vidne til et sandt drama i den danske herreliga. Lørdag er hele fire hold i risiko for at følge Skive ud af ligaen. Og i Kolding kommer hjemmeholdet til at kæmpe mod TTH Holstebro i det, der kun kan blive et dramatisk og historisk opgør. Vores eksperter er klar med en optakt til lørdagen.
AF THOMAS LADEGAARD
De færreste havde forudset, at KIF Kolding, TTH Holstebro og for så vidt også SønderjyskE skulle være en del af et historisk tæt nedrykningsdrama. SønderjyskE er reddet fra direkte nedrykning og TMS Ringsted og Nordsjælland har også stadig risiko for at ryge direkte ud.
Men det store drama bliver mellem TTH og Kolding. Uanset hvordan man vender og drejer alle scenarier, er det kampen i Kolding, der er omdrejningspunktet. Det er det også for vores samtale med Jesper Fredin og Sonni Larsen. Undervejs bliver der også lejlighed til lige at runde 1. division.
Lyt til optakten før det store drama lørdag.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: TMS Ringsted