VM 2023 Special #1: Det største - VM-historien fortalt af Thomas Ladegaard
Podcast: To gange i træk har Niklas Landin som dansk anfører løftet VM-pokalen i en regn af guldkonfetti. På podiet i en af den moderne sports store multiarenaer. Og som et tegn på, at nu er hans land verdensmestre i håndbold. VM i håndbold er det ældste og største mesterskab i håndbolden. Og det er kun én VM-turnering, der giver dig stjerner på brystet på landsholdstrøjen. Stjerner de aldrig kan tage fra dig. Her får du hele historien om VM i håndbold. Fra det første VM i Hitlers Tyskland i 1938 – til Niklas Landin stod med VM-pokalen i Cairo for to år siden midt i Corona-pandemien. Fortalt af vores redaktør og vært, Thomas Ladegaard.
AF THOMAS LADEGAARD
På Mediano Håndbold ser vi frem til VM i håndbold for herrer, der afvikles fra den 11. til den 29. januar 2023 i Sverige og Polen. Du kan se frem til en lang række udsendelser før, under og efter slutrunden. Og vi starter i god tid med en fortælling om VM’s historie.
To gange i træk har Niklas Landin som dansk anfører løftet VM-pokalen i en regn af guldkonfetti. På podiet i en af den moderne sports store multiarenaer. Og som et tegn på, at nu er hans land verdensmestre i håndbold.
VM er det største i håndbolden. Der er kontinentale turneringer. Der er OL hvert fjerde år. Der er store og betydningsfulde klubturneringer. Men VM i håndbold er det ældste og største mesterskab i håndbolden. Og det er kun én VM-turnering, der giver dig stjerner på brystet på landsholdstrøjen. Stjerner de aldrig kan tage fra dig.
Her får du hele historien om VM i håndbold. Fra det første VM i Hitlers Tyskland i 1938 – til Niklas Landin stod med VM-pokalen i Cairo for to år siden midt i Corona-pandemien.
For Mediano Håndbold er VM også det største. Vi kommer til at følge det tæt hele vejen igennem i januar 2023. Der kommer adskillige optaktsudsendelser. Vi skal tale managerhold. Og vi vil løbende følge op med analyser og indtryk undervejs i turneringen med vores faste eksperter.
Det her er den første optakt før VM. Den store historie om VM i håndbold for herrer.
En historie om store dramaer. Om historiens største landshold og personligheder. Sverige i 50’erne. Rumænien i 60’erne og 70’erne. Jugoslavien og Sovjetunionen i 80’erne. Sverige i 90’erne. Frankrig i 00’erne. Historien om spillets udvikling. Om de store trænere og om de kampe der ændrede vores sport og bragte spillet videre.
God fornøjelse med denne historie om det største i vores sport: VM i håndbold.
Afsnit 1: 1938 - 1978
Vi starter fortællingen i Hitlers Berlin i 1938 og slipper den ved VM i Danmark i 1978.
Afsnit 2: 1982 - 1999
I dette andet afsnit i serien starter vi med VM i 1982 i Vesttyskland og slutter med VM i Egypten i 1999.
Afsnit 3: 2001-2021
I det sidste afsnit starter vi med Vm i Frankrig i 2001 og slutter ved VM under Covid-19 i Cairo i Egypten.
Overblik over alle slutrunder
Det store overblik over alle slutrunderne ser således ud:
Det hele er fortalt af Thomas Ladegaard. Undervejs bringes lydklip fra DR, TV2 m.fl. Alle klip er hentet fra Youtube.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images m.fl.