EM 2022 Special #6: Klar til skæbnekamp mod Norge – status med Kasper Andersen
Podcast: Vi lovede, at det ville blive dramatisk. Og alt tyder på, at de sidste kampe i mellemrunden onsdag bliver kulminationen på en tæt, nervøs og til tider meget seværdig EM-slutrunde. Det danske hold har gjort sit i mellemrunden mod Ungarn og Kroatien. Nu skal holdet efter alt at dømme hente et point mod Norge onsdag aften.
Det ligner en meget vanskelig opgave. Vi spørger, hvad der skal til for at få Danmark i semifinalen. Hvad er gået godt? Hvad skal lykkes for Danmark? Og så tager vi til sidst i udsendelsen også diskussionen om Spaniens ageren i kampen mod Tyskland.
AF THOMAS LADEGAARD
Onsdag aften skal Danmark møde Norge i det, der ligner en altafgørende side mellemrundekamp for de danske kvinder. Det er ti år siden, Danmark har slået Norge ved en slutrunde. Det skete i Beograd ved EM i 2012. I en kamp hvor Norge allerede var videre til semifinalen som vinder af mellemrunden. Meget lig den kamp, der måske venter forude onsdag.
Vi ser frem til kampen og vurderer de danske styrker og svagheder. Ekspert Kasper Andersen har kigget dybt i slutrundens tal for at finde de elementer i spillet, der adskiller Norge og Danmark. Og de steder på banen, hvor de to hold har en overhånd.
Udsendelsen er bygget op på denne måde:
08.33: Status på det danske hold efter mellemrundekampene mod Ungarn og Kroatien. Hvor står Danmark?
22.22: Kampen mod Norge, og det som skal lykkes for Danmark i dén kamp.
42.40: Et par tendenser og mindre observationer fra slutrunden.
46.50: En diskussion om afslutningen på kampen i det indledende gruppespil mellem Spanien og Tyskland.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Håndboldkvinderne og Getty Images.