Børne- og ungdomshåndbold #11: Ungdomsforsker Søren Østergaard deler ud
Podcast: Børne- og ungdomshold over hele landet er ved at gøre klar til en ny sæson. Det brugte vi som afsæt til at møde ungdomsforsker Søren Østergaard. Han er en af de vigtigste stemmer i den offentlige samtale om rammerne for børn og unges idrætsliv. I denne samtale deler han ud. Af sin viden og af den nyeste forskning. Men også af sine erfaringer som mangeårig træner og aktiv i foreningslivet.
AF THOMAS LADEGAARD
Søren Østergaard er centerchef på Center for Ungdomsstudier. Han har en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet om forandring i spændingsfeltet mellem tradition og kontekst.
På Center for Ungdomsstudier har han forsket i og arbejdet med ungegruppers adfærd, rammer og livsværdier. Det inkluderer temaer som frivillighed, voksenrelationer, trivsel, frafald og hverdagsliv.
Men Søren Østergaard har også gjort det selv som træner og leder i fodboldens verden. Han var bl.a. med i det store projekt for pigefodbold, der nu har braget HB Køge i Champions League.
Center for Ungdomsstudier har bl.a. undersøgt ”Fritidslivet for 3.-6. klasse” for Mary Fonden. Og simpelthen spurgt børn og unge, hvorfor de holdt op med at gå til idræt. Den undersøgelse gav mange tankevækkende resultater.
I denne samtale fortæller Søren Østergaard om de rammer, der gælder for børn og unges tilværelse. Om konsekvenserne for børne- og ungdomshåndbolden. Og om den store rolle forenings- og idrætslivet kan spille for børn og unge.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images.