Spillerportræt: Kathrine Heindahl på vej mod Final 4 i Champions League og slutspillet i Rusland
Podcast: Midt i pandemiens rasen flyttede Kathrine Heindahl fra de trygge omgivelser i Danmark og til millionbyen Moskva. Til en meget ambitiøs klub i den europæiske top. Og til en helt anden håndboldkultur, end den hun er vokset op i. Det har udviklet den danske landsholdsstregs, og nu står hun overfor slutspillet i denne russiske liga og Final 4 i Champions League i Budapest.
AF THOMAS LADEGAARD
Skiftet til russisk håndbold, en anden kultur og storsatsende CSKA Moskva har været yderst lærerigt for Kathrine Heindahl. Vi mødte hende kort før hun og CSKA Moskva træder ind i det russiske slutspil. Til en samtale om livet i Rusland og det danske landshold.
Men også en samtale om livet som ung kvindelig håndboldspiller i en verden, hvor kropslige idealer, sociale medier og testdage kan være en giftig cocktail overfor unge piger. I denne podcast fortæller Heindahl om hendes erfaringer og overvejelser.
Og om den mentale styrke og refleksion, der bar Kathrine Heindahl igennem.
Kathrine Heindahl er en stærk stemme i dansk kvindehåndbold. Og hun taler ud fra en stærk position på en af verdens bedste klubhold. Hør den stemme her.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: CSKA Moskva