VM Special #2: Louise Burgaard - en eftertænksom "ja-hat" er klar til VM
Podcast: Hun betegner sig selv som en notorisk “ja-hat”. I mere end ti år har hun været en del af det danske kvindelandshold. En lang rejse hvor hun undervejs oplevede at batterierne gik ned og energien forsvandt. Og en rejse hvor hun nu i franske Metz virker mere ovenpå end nogensinde før. Vi mødte Louise Burgaard, før det går løs ved hendes tiende slutrunde for Danmark.
AF THOMAS LADEGAARD
“Du er sgu’ ikke færdig i pæren, når du er 19.”
Da hun var helt ung, talentfuld spiller ville hun være Karabatic, Balic og Katrine Fruelund - alt sammen på én gang. Viljen og idealerne har altid været der hos Louise Burgaard.
Hendes drøm har altid været at blive professionel håndboldspiller. I ti år har hun været en del af det danske landshold. Og har været med under op- og nedture. I 2016 var batterierne tomme. Nu lever og spiller hun i franske Metz og har i den grad fundet både glæden og spillet.
Louise Burgaard er både erfaren og eftertænksom. Hun har med sin egen podcast “Atleter uden filter” sat nye standarder for samtalen om eliteidræt. I denne samtale med Mediano Håndbold får vi et indblik i hendes tanker og overvejelser inden VM i Spanien.
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images