VM Special #4: VM 1999 - da Egypten senest var VM-værter
Podcast: Pyramider, afrikansk helbanepres, dansk fiasko og en dramatisk finale mellem Sverige og Rusland. VM i 1999 havde det hele. Og så foregik det i Egypten, akkurat som det forestående VM. Derfor zoomer vi på denne lille slutrundeperle i VM Special #4.
Sidst Egypten var værtsnation for VM i herrehåndbold dominerede svenskerne - Bengan Boys - de aldrende russere og de effektive spaniere stadig verdenshåndbolden. (Se finalen her)
Danmark skrabede for alvor bunden til denne slutrunde med et forsmædeligt 8-måls nederlag til Cuba og exit i 1/8-finalen. Temmelig provokerende og nærmest profetisk blev det inden slutrunden skrevet i Information at “Livet er for kort til herrehåndbold”. Det VAR livet for mange på daværende tidspunkt, hvor kvindelandsholdet i en årrække havde leveret det ene store resultat efter det andet.
Det blev på mange måder en mindeværdig slutrunde, hvor vi også fik flere spændende afrikanske nationer at se med anderledes spil og pæne resultater til følge. En succes som Afrika som håndbold-kontinent har haft svært ved at leve op til sidenhen.
I denne særlige VM-udsendelse sætter vi spot på VM 1999. Bag mikrofonerne er Medianos faste duo Thomas Ladegaard og Johan Strange.
Ps. Vi ved godt der bliver sagt “VM Special 3” i udsendelsen. Vi blev overhalet af virkeligheden da interviewet med Henrik Kronborg spontant opstod.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også vores øvrige VM-optakter:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos Kim Agersten og Lars Poulsen