Trænerportræt: Kasper Søndergaard i gang med næste kapitel i Skjern Håndbold
Podcast: Han er en af de mest vindende danske håndboldspillere. Nogensinde. Han indsats på højre back for det danske landshold lukkede munden på kritikerne. Nu har han taget fat på det næste kapitel i sit håndboldliv som assistenttræner i Skjern Håndbold.
AF THOMAS LADEGAARD
Det virker helt naturligt for Kasper Søndergaard at tage fat i bolden og fyre et par skud af med sin venstrearm, når Skjern Håndbold træner.
Men den mangeårige højreback er nu trådt ind i en ny fase af sit håndboldliv som assistenttræner i Skjern Håndbold. Han går til opgaven med en næsten umættelig appetit på at blive bedre og hente viden.
Vi mødte Kasper Søndergaard til en indgående samtale om hans nye rolle. Om overgangen fra spiller til træner. Og om hele opstarten med Skjern.
Men vi fik også lejlighed til at tale om hans karriere fra Østsalling til guldet i Rio. Og spurgte ham om, hvorfor han var så god til at komme på ydersiden af sin back.
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Kasper fra Østsalling skulle blive en af dansk håndbolds helt store spillere. Men legen med bolden og glædet med spillet har båret ham langt. Og så hjælper det måske også, at han er en utrolig dårlig taber.
Hør udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Fotos: Skjern Håndbold og Getty Images