RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Børne- og ungdomshåndbold #1: Fastholdelse og knækkede kurver efter Coronaen - med Morten Stig Christensen og Lene Karsbæk

Børne- og ungdomshåndbold #1: Fastholdelse og knækkede kurver efter Coronaen - med Morten Stig Christensen og Lene Karsbæk

Podcast: Den 15. april midt i Coronaens lockdown kom den glædelige nyhed: "Dansk håndbold har knækket kurven”. 1.108 nye medlemmer er kommet til. Men der var ikke tid og mulighed for at fejre nyheden. Og nu står klubber og foreninger overfor en stor udfordring efter Coronaen. Vi har mødt DHF’s udviklingschef Lene Karsbæk og generalsekretær Morten Stig Christensen for at høre mere om, hvad der er gået godt, og hvordan klubber, trænere og ledere kan arbejde med udvikle håndbolden.

AF THOMAS LADEGAARD

“Tænk hvis man går igennem et helt liv uden en passion.“
- Morten Stig Christensen

Sammen med vores partner Sparekassen Kronjylland åbner vi her vores udgave af ”B & U Afdelingen”, når vi i en tilbagevendende serie sætter fokus på Børne- og ungdomshåndbold.

I første udsendelse har vi været på besøg hos Dansk Håndbold Forbund i Brøndby for at møde Lene Karsbæk, som er chef for udviklingsafdelingen i DHF og Morten Stig Christensen, der er generalsekretær i DHF.

Lige som dansk håndbold netop havde knækket kurven, har klubberne breddehåndbolden lige nu en udfordring med at holde fast i alle sine medlemmer i tiden efter Corona.

Samtalen er delt op i en række temaer:

  • Corona, arbejdet i DHF og EHF under Coronaen og betydningen af foreningslivet

  • Klubbernes situation lige nu og økonomien ude i klubberne.

  • Fastholdelse, begrebet fastholdelse og spørgsmålet om, hvem det er, vi skal holde fast

  • Håndbolden som et frirum og fristed, der kan være truet i disse år

  • Den glædelige dag i april, hvor DHF knækkede kurven med 1.108 nye medlemmer. Om festen der udeblev, og om det som er lykkedes.

  • Det store frafald der primært sker i alderen 13 til 18 år. Om hvad der ligger bag frafaldet i den aldersgruppe, og om hvad trænere og klubberne kan gøre for at ændre det.

  • Formålet med børne- og ungdomshåndbold, og om hvad børne- og ungdomshåndbold egentlig handler om.

Dette er den første udsendelse i vores nye B & U afdeling. Følg med når vi fortsætter serien og dykker ned i børne- og ungdomshåndbolden.

“Generelt set vi bare en idræt, der skal tage os godt af de unge, der kommer ind.“
- Lene Karsbæk

GettyImages-1090620894.jpg

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: Getty Images

SparKron bottom.png
Preview: Kvindehåndbolden i 20/21 inkl. analyse af rokaden i Herning-Ikast

Preview: Kvindehåndbolden i 20/21 inkl. analyse af rokaden i Herning-Ikast

Strange & Ladegaard #6 - Den mindst tiltrængte sommerpause længe

Strange & Ladegaard #6 - Den mindst tiltrængte sommerpause længe