EM Special #4: Kristina Jørgensen er vant til at kæmpe og slås
Podcast: I vores fjerde special inden EM har vi besøgt en af landsholdets unge profiler. Skønt hun blot er 22 år, har hun været med på det danske landshold siden VM i 2017. For Kristina Jørgensen falder det naturligt at gå forrest og tage ansvar. Både i Viborg HK og på landsholdet.
AF THOMAS LADEGAARD
“Vi kommer til at kæmpe for enhver centimeter på banen.”
Kristina Jørgensen er vokset op som ene pige i en søskendeflok på fire. Hun er vokset op med at kæmpe og slås med tre brødre, og det er ikke altid kommet let til hende. Fight og vildskab er en del af Kristina Jørgensens DNA, og det udtryk vil hun også gerne fremvise på det danske landshold.
Hun fik sin håndboldopdragelse i Horsens, men da hun som U16 kom til Skanderborg Håndbold tog det meget hurtigt fart. Vejen fra ungdomshåndbold til seniorliga og landshold var meget kort for Kristina Jørgensen. Hun nåede næsten ikke at debutere på det danske landshold, før landstræner Klavs Bruun Jørgensen tog hende med til VM i Tyskland i 2017.
I denne samtale fortæller Kristina Jørgensen om sin rolle i Viborg HK, og om hvorfor hun har valgt at forlænge med klubben i domkirkebyen. Vi får også historien om hendes vej ind på det danske landshold, og om hvordan hun og landsholdet går ind til det EM, vi alle håber bliver til noget i december.
Hør hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Getty Images.