Trænerportræt: Jeppe Vestergaard har ikke noget at tabe - ud over sin egen værdighed
Podcast: Han står i spidsen for et ligahold i Skanderborg Håndbold, der altid kæmper med ryggen mod muren. Han er samtidig en del af et udpræget udviklingsmiljø med unge spillere på vej frem. Det giver også de optimale rammer for hans egen udvikling som ung træner i ligaen.
AF THOMAS LADEGAARD
"Når Bent Nyegaard kører sin gamle kæphest for ottende gang om, at vi skal kun være 12 hold, så handler det også om for sådan en lillebitte klub som os om at sige: Vi er berrettigede til at være her. Vi har en plads."
For Jeppe Vestergaard ligger der en stor motivation i altid at kæmpe med ryggen mod muren og mod omverdenens forventninger til et hold. I Skanderborg taler de om, at det handler om at få røven med sig. Det er indtil videre lykkedes. Og også i denne sæson har Jeppe Vestergaard fået sammensat et hold af unge spillere på vej frem, som kan udfordre mange af holdene i kvindeligaen.
Trænings- og udviklingsmiljøet i Skanderborg Håndbold er et unikt elitemiljø. I denne sæson er flere U19-spillere en naturlig del af ligatruppen, og Jeppe Vestergaards rolle er i høj grad også at udvikle unge spillere til at blive klar til at gøre en forskel i ligaen.
Hør ham fortælle om at træne Skanderborgs ligakvinder. Om at træne unge spillere. Og om den unikke kultur i Skanderborg.
Lyt til hele udsendelsen her:
Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.
Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Skanderborg Håndbold