RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

En midtvejstemperatur på HTH Ligaens slut- og kvalifikationsspil

En midtvejstemperatur på HTH Ligaens slut- og kvalifikationsspil

Podcast: To semifinalehold er fundet i form af Odense Håndbold og Team Esbjerg, men hvem snupper de sidste to pladser? Kan Aarhus United og Nykøbing Falster snyde Herning-Ikast og København? Er en nedrykning til hæderkronede Randers HK tættere på end først antaget? Dét og mange andre ting vurderer vi i denne udgave af Mediano Håndbolds kvindemagasin.

Der er spillet fire runder af slutspillet i kvindernes bedste række, HTH Ligaen. Her har Odense Håndbold og Team Esbjerg som ventet booket billetter til semifinalerne. I pulje 1 skal København Håndbold og Nykøbing Falster duellere direkte om en plads med videre, mens Herning-Ikast og overraskelsen Aarhus United krydser klinger i pulje 2.

I kampen for overlevelse er der grund til panderynker hos Randers HK, mens også Ajax København kan komme i problemer. De nævnte duellanter mødes alle i direkte opgør om den videre skæbne. Med andre ord er der fuld damp på HTH Ligaens kedler. Vi havde inviteret Gudme HK’s Kasper Andersen i studiet til at sætte ord på begivenhederne. Flemming “Tuborg” Larsen havde også fået en invitation, men mod sygdom kæmper selv en talentansvarlig forgæves.

God fornøjelse!

I udsendelsen kan du bl.a. høre om:

  • Silkeborg-Voels skuffende sæson, der dog allerede nu har kastet en liga-billet til næste sæson af sig.

  • Skanderborg Håndbold, der har leveret flot og ligeledes er sikker på at spille i den bedste række næste sæson.

  • Kampen mellem Ajax København og Randers HK, der er med til at afgøre begge holds sæsonskæbner.

  • Hvorfor førnævnte hold allerede nu bør indstille sig på SønderjyskE som modstander i de afgørende kval-kampe.

  • Et par ord om det kommende ligahold, Horsens HK, der har sikret sig oprykning på suveræn vis.

  • Hvorfor Odense Håndbold trods skader stadig er blandt de største guldkandidater.

  • Om nyklassikeren København vs Nykøbing, der endnu engang skal mødes direkte i en afgørende kamp.

  • Heine Eriksens forlængelse med Aarhus, Viborg HK’s fremtid, TTH’s stabile grundspil, Mai Kragballes opblomstring.

  • Og meget mere!

Hør også vores udsendelse fra forleden, hvor vi kigger frem mod slut- og nedrykningsspillet i Herreligaen. Jesper Fredin, cheftræner for HØJ’s 1. divisionsherrer, og Oliver Jørgensen, håndboldspiller og -træner i TIK samt talenttræner i HRØ, fik også lejlighed til at komme med deres bud på grundspillets MUP-hold: Et hold bestående af de mest undervurderede spillere på hver enkelt position bedømt på baggrund af præstationerne i grundspillet:

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalvis finder dine podcasts.

Mediano Håndbold har lige fejret 1-års fødselsdag, og det har været med Sparekassen Kronjylland som hovedpartner hele vejen. Det er vi enormt stolte af og endnu mere, fordi Sparekassen Kronjylland også er med på rejsen i hele 2019 og dermed er årsagen til, at vi uge efter uge kan levere gratis håndboldindhold til jer lyttere.

Så stort tak til Sparekassen Kronjylland, men også en kæmpestor tak til alle jer, der lytter med!

Sparkron pic bund.png

Foto: Jan Christensen/FrontzoneSport via Getty Images

Besøg af Henrik Møllgaard Del 2: Når Spellerberg stampede i gulvet, vidste vi godt, at nu var den der

Besøg af Henrik Møllgaard Del 2: Når Spellerberg stampede i gulvet, vidste vi godt, at nu var den der

Final 4-optakt: De unge pigers DM-medaljer skal fordeles

Final 4-optakt: De unge pigers DM-medaljer skal fordeles