VM Special #12: Danmarks sejr over svensken og så kigger vi frem mod semifinalerne
Podcast: Danmark er i VM-semifinalen. Jakob Green, Oliver Jørgensen og Simon Dahl analyserer her kampen mod Sverige og skuer frem mod weekendens afgørende kampe.
De danske håndboldherrer spillede sig onsdag aften i semifinalen ved verdensmesterskabet, da de svenske naboer blev besejret. Og lige netop dét opgør røg grundigt under luppen. En kamp, hvor både Morten Olsen og Nikolaj Markussen sammen med de danske fløje fik større roller end hidtil i turneringen.
Jakob Green og Oliver Jørgensen havde sendt Søren Herskind afsted på skiferie. Heldigvis havde de to fået selskab af en fuldgod erstatning i form af Simon Dahl, assistenttræner i Nordsjælland Håndbold.
Der blev også tid til at kigge frem mod de forestående semifinaler, hvor aftenens to gæster langt fra var enige om udfaldet.
God fornøjelse!
Få det fulde overblik over de 11 foregående VM Specials og meget, meget andet fra Mediano Håndbold herunder:
Udsendelserne er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, som har gjort det muligt, at Mediano Håndbold overhovedet eksisterer og er kommet til verden i 2018. Det samarbejde fortsatte resten af året og også ind i 2019. Og vi er stolte over, at Sparekassen Kronjylland fortsat vil være med på rejsen.
Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.
Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.
På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.
Foto: Lars Rønbøg/FrontZoneSport via Getty Images