RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Velkommen til Mediano - fra den dag mediet gik i luften

Velkommen til Mediano - fra den dag mediet gik i luften

Velkommen til Danmarks nye sportsmedie. Hvis vi da overhovedet er et medie. Det bliver skabt af os – men især af dig.

Vi glæder os over mødet med jer hver dag.

(Denne artikel er fra dagen, hvor Mediano blev lanceret: 1. juni 2016)

Mediano - det digitale fodbold- og sportsmedie. Vi er et community, der lever af brugernes indhold. Og så vil et par af os nok også selv bidrage så meget, som vi kan. Men vi er ikke som de andre. Og har heller ikke lyst til at være det.

Mediano er en helt ny måde at lave medier på. Vi skriver ikke indhold fra os til jer, som traditionelle medier gør. Vi laver podcast fra os til jer, men vær sikker på, at formatet bliver ændret løbende i den dialog, der er med jer, der gider lytte med og være med til at gøre os bedre. 

Vores målsætning er at blive én dag bedre og ikke én dag ældre – hver eneste dag.

Vi afprøver og leger gerne nye formater - som "Live", til "walk'n'talk" med billed og lyd.  Fodbold er der, hvor vi begyndte og er vores kerne. Men vi udforsker andre sportsgrene og derfor kan du glæde dig til også at møde den samme entusiasme om Formel 1, cykling, E-sport - ja, hvem ved hvad der kommer ...

Vi vil gerne være overraskelsen. Fordybelsen. Det, du ikke ventede at få.

Mediano – vi går stadig i skole hver dag

Vi søger jeres feedback, men lad være med at dømme alle lige hårdt. Gå gerne hårdt til Staehelin, Wolny og Brüchmann. De er erfarne journalister. Men mange af vores øvrige bidragsydere på sitet er ikke skolet i traditionelle medier, men brænder bare for en dybere fodbold- og sportsformidling.

Mange indlæg er blogs, hvor vores skribenter og bidragsydere skriver ud fra en faglighed, men ikke alle er lige trænede i sproget. Vi stræber heller ikke efter, at alle skriver ens eller efter, at alle skriver lige så langt som vores chefredaktør. Vi vil hellere have en dyb faglighed på sportsmæssig indsigt og så lidt knuder på sproget – end noget sprogligt forkromet uden særligt indhold. Bare så I kender den del af vores præmis.

Vi vil redigere og sparre med vores skribenter. Men vi ønsker heller ikke at lave skribenterne og deres faglighed om.

Facebook, iTunes og Twitter – vores infrastruktur

Mediano håber også at møde jer på de sociale medier og i iTunes. Vi vil gerne have dig til at gøre www.mediano.nu til din startside. Men det er ok, hvis du møder os i dit twitter-feed eller på din Facebook. Men gør os en tjeneste, hvis I kan lide vores indhold på iTunes og andre steder: Skriv til os på Facebook og Twitter.

Vores kommercielle partnere

Mediano er gratis for brugerne. Vi har ikke tænkt os at kræve betaling for vores indhold. Vi er også fri for bannere og almindelige reklamer. Vi har ønsket at lave det site, som vi selv savnede derude. Og de podcast, vodcast, videoformater og events.

I stedet er vores model baseret på kommercielle partnerskaber, og Oddset var vores første partner. Siden er mange flere heldigvis kommet til. Vi taler i vores podcast om favoritter, topscorer og puljevinder. Men det er forhåbentlig ikke som irriterende radioreklamer. Vi prøver at gøre odds’ene relevante.

På den måde skulle vores partnerskab gerne blive en gevinst for f.eks Oddset som partner på Mediano og stadig være relevant for jer lyttere. Og sammenhængen tydelig. Men lad os endelig høre, hvad I mener. Det her er også nyt i Danmark.

Hvad går pengene til?

Vi taler ikke om fyrstelige lønninger, eller dyre produktionsomkostninger. Det er ikke for at kokettere med, at vi laver undergrunds-medie. Det er faktisk sådan, vi arbejder. Og så alligevel. Der skal smør på brødet, og huslejen til studiet skal betales. Derfor er vores partnere vigtige for os, og for dig, der gerne vil lytte med.

Og når Danske Spil, Oddset, 3F, Arbejdernes Landsbank, eye4TALENT, Hummel, Travel Sense, LeoVegas Sport og forhåbentlig andre bliver partnere, så er det ikke for at trække overskud ud til ejerne, men for at kunne lave mere fedt indhold.

Vi kan desværre ikke lønne vores skribenter. Vi lever af bruger-genereret indhold. Men som det var vores plan fra vi startede, får de, der påtager sig hvervet med at være redaktører og værter på f.eks. vores podcasts eller vores video-formater  en del af de indtægter, som disse programmer genererer. I det første år fik ingen af vores eksperter løn eller fremmødehonorar. Men nu prøver vi at skaffe midler, så de mest faste af vores dygtige eksperter, der ofte bruger lang tid på at forberede sig og kvalificere den danske fodbolddebat kan modtage et fremmødehonorar.

Alene derfor håber vi, at I vil tage godt imod vores partnere. De prøver også noget nyt med Mediano – og det fortjener stor respekt.

Derfor hedder vi Mediano - historien om vores navn

Derfor hedder vi Mediano - historien om vores navn