Der stilles skarpt på kvindernes Champions League-turnering med Flemming 'Tuborg' Larsen
Podcast: Favoritterne er muligvis åbenlyse, men denne sæson i kvindernes EHF Champions League ser alligevel interessant ud ikke mindst, fordi to ambitiøse danske hold ikke bare har tænkt sig at være statister. Dét kigger Mediano Håndbold på sammen med U-landstræner Flemming ”Tuborg” Larsen.
Sidste sæson var det frygtindgydende Györi ETO KC fra Ungarn, der hev sejren hjem i kvindernes Champions League-turnering. Det kan meget vel blive udfaldet igen i år med rumænske CSM Bucuresti som nærmeste udfordrer. Russiske Rostov-Don ser ligeledes farlige ud, mens der er interessante outsidere i de to franske mandskaber, Brest og Metz.
Nå ja, så har vi også to danske hold med i turneringen. Både Odense HC og København Håndbold har meldt langsigtede ambitioner om Champions League-succes ud. I år er de med for at lære, men hvad er perspektiverne for de danske repræsentanter? Dét har vi DHF Talentansvarlig og U-landstræner Flemming ‘Tuborg’ Larsen til at debattere. Det blev en snak, der også bevægede sig ind på kultur og talentudvikling i nogle af de østeuropæiske lande, der traditionelt dominerer klubhåndbolden på kvindesiden.
I udsendelsen kan du blandt andet høre om:
Hvad der gør Champions League-turneringen så prestigefuld
En gennemgang af de fire puljer med særlig fokus på topfavoritterne
En vurdering af de danske holds muligheder i turneringen – også med et tidsperspektiv, der rækker ud over denne sæson
Hvad der gør de østeuropæiske storklubber så specielle
Et bud på hvorfor vi ser flere norske og svenske udlandsproffer end danske
Nogle ord på de dominerende nationers talentudvikling
Og meget mere
Find vores mange andre udsendelser fra det seneste år her:
Udsendelserne er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, som har gjort det muligt, at Mediano Håndbold overhovedet eksisterer og er kommet til verden i 2018. Det samarbejde fortsætter resten af året, og vi er stolte over, at Sparekassen Kronjylland fortsat vil være med på rejsen.
Det er intentionen at sætte fokus på både kvinde- og herrehåndbold ligesom at kigge på både dansk og international håndbold. Så vær med i vores udvikling, kom med input og gode forslag.
Og kan du lide det nye håndboldmedie og føler, at flere i Danmark skal lære os at kende, så prik dine håndboldvenner på skulderen og del vores indhold på de sociale medier. På den måde kan vi nå ud til flere og skabe et grundlag for at lave flere udsendelser og mere godt håndboldindhold.
På alle sociale medier bruger vi hashtagget #påvej.
Foto: Dan Eugen Photography